Hvad er overspisning?

Overspisning eller Binge Eating Disorder (BED) kaldes ofte ’bulimi uden udrensning’ og defineres som gentagne episoder med overspisning (binges) uden opkastninger eller andre former for adfærd, der skal råde bod på det store madindtag (overdreven motion, brug af afføringsmidler og strenge diæter med meget lavt energiindhold), sådan som det ses ved bulimi.

Forekomsten af BED er langt højere sammenlignet med forekomsten af anorexi og bulimi. Op mod 30 % af de overvægtige, der søger behandling for deres overvægt, lider af BED. Forekomsten af binge eating ligger i nogle undersøgelser helt op på 69 % for patienter, der står over for en fedmeoperation, og op mod 47 %, når det gælder BED. Binge eating/overspisning synes at starte allerede i barndommen.

Andelen af mænd med BED er større end for de øvrige spiseforstyrrelser (ca. 1/3 er mænd). Der er dog forskel på mandlige og kvindelige overspisere, idet kvinder generelt er mere utilfredse med deres krop og hyppigere overspiser som reaktion på negative følelser, mens der blandt mænd er en højere forekomst af misbrug (alkohol, narko).

Mange overspisere er mellem 30 og 40 år og har som regel gået flere år med deres problem end andre spiseforstyrrede – ofte uden at vide, at der er tale om en spiseforstyrrelse.

Kan du sige ja, til mindst 3 af følgende karakteristika?

  • at spise hurtigere end normalt,

  • at spise, indtil man er ubehageligt overmæt,

  • at spise større mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand

  • at spise alene pga. skam over mængderne og

  • at føle væmmelse, tristhed og skyld efter overspisningerne


Hvordan føles det at være tvangs-overspiser?

Episoder med overspisning udløses især af negative følelser som frustration, dårligt humør/tristhed, ensomhed, kedsomhed, ængstelse, usikkerhed og vrede. Og ikke mindst af en ubehagelig oplevelse af at blive afvist af andre, at føle sig udenfor eller blive mobbet – alt sammen noget, der rammer én på det i forvejen lave selvværd.

Overspisningen fungerer som flugt fra de ubehagelige tanker og negative følelser. Der er med andre ord tale om en form for regulering af følelser, som man ikke er i stand til at gøre på anden og mere hensigtsmæssig måde. Andre ting, der kan udløse et anfald af overspisning, er overtrædelse af en egne rigide regler om, hvad og hvor meget man må spise, samt ydre signaler som synet og duften af mad.

text bed 1-02.png

Tegn på tvangs-overspisning

  • Man har en oplevelse af mangel på kontrol over sulten og madindtagelsen: Hvad og hvor meget man spiser. Man føler sig afmægtig og afhængig. Nogle kalder sig tvangspisere eller madmisbrugere. Der er tale om psykologisk afhængighed. Man bliver afhængig af den følelse af velbehag, der opstår på grund af frigørelse af blandt andet dopamin i hjernen. Man slipper for noget ubehageligt, og der er derfor tale om en kraftig negativ forstærkning

  • Man spiser i hemmelighed og forsøger dermed at skjule over for andre – selv de nærmeste - at man spiser, selvom ens overvægt tydeligt fortæller en anden historie. Det skyldes, at det at overspise er forbundet med megen skam og dårlig samvittighed.

  • Tankerne om mad, krop, vægt og udseende fylder meget i ens dagligdag. Utilfredshed med ens krop eller dele af den er stor.

  • Man har ofte mange regler om, hvad man må spise og ikke spise.

  • Tænkningen er præget af enten-eller, såkaldt sort-hvid-tænkning. Enten har man kontrol over maden, eller også har man slet ingen kontrol. Den gyldne middelvej findes ikke.

  • Selvværdet er lavt, og selvværdet er i stort set kun knyttet til ens vægt.

  • Man føler sig ofte forkert, at man ikke hører til, ikke elsket og holdt af. Man har en stærk afhængighed af at blive bekræftet af andre. Man forsøger at opnå anerkendelse via præstationer i skolen, gennem idræt, på jobbet.

  • Perfektionisme er et karakteristisk træk. Man stiller meget store krav til sig selv.

  • Man går meget op i, hvad andre tænker om én og har en overudviklet evne til at være opmærksom på andres signaler.

  • Man har en tendens til at have øje for det negative ved én selv og andres reaktion på én og ser det som regel gennem et forstørrelsesglas.